Det allerbedste fra Dresden & Omegn (D) – 5 dage – 2018

bastei-aussichtspunkt
Download PDF

bastei-aussichtspunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tag med til skønne Dresden, og oplev en af Europas smukkeste byer.

Dag 1: Udrejse

Efter endt opsamling, tager vi med Scandlines nye færge fra Gedser til Rostock. Ombord venter den store morgenkomplet inkl. drikkevarer i restauranten (inkl. i prisen). Efter ankomst til Rostock Uberseehafen gøres der et kort ophold i Bordershop for proviantering til turen (Der gøres rigtigt indkøbsstop på hjemrejse – 1 time). Vi kører gennem det tidligere Østtyskland af de nye motorveje med passende pauser til vores hotel. Vi bor på Hotel Ibis i Prager Strasse, den mest kendte indkøbsgade i Dresden. Her venter vores dansktalende guide tager imod os. Efter indkvarteringen serverer hotellet en velkomstdrink til gruppen. Derefter aftensmad i hotellets restaurant. Aftenen til egen disposition.

Dag 2: Dresden by

Efter den dejlige morgenbuffet på hotellet, tager vores rejseleder gruppen med på byvandring i den gamle Altstadt. Turen fortsætter fra Semper Operaen med bus til Dresdens gamle gasværk, der nu er ombygget til det enestående “Panometer”. Her opleves et panorama i musik og billeder. Fra “Panometer” køres et kort stykke til “Pulverturm” (Krudttårnet), hvor frokosten serveres (inkluderet i prisen). Efter frokost en kort gåtur til den verdensberømte “Frauenkirche”. Resten af dagen til egen disposition. Kl. 18:00 serveres der aftensmad på hotellet. Aftenen til egen disposition.

Dag 3: Sachsisk Schweiz

Efter den dejlige morgenbuffet kører vi i bussen til et smukt udsigtspunkt uden for Dresden og tager svævebanen op til udsigtstårnet (der er elevator i tårnet). Efter nedkørsel med svævebanen fortsættes til slottet Pilnitz, hvor gruppen besøger den smukke slotspark. Der fortsættes et kort stykke til byen Pirna, hvor vi stiger ombord på en af de gamle hjuldampere, der sejler os til Königstein. Undervejs serveres frokost ombord (inkluderet i prisen). Fra Könogstein fortsættes til Sachsisk Schweiz med de betagene klippeformationer og Tysklands mest berømte udsigtspunkt over floden Elben. Eftermiddagskaffen serveres i udsigtsrestauranten på Bastei. Hjemkomst kl. 18:00 til hotellet. Aftensmad på hotellet kl. 19:00, aftenen til egen disposition.

Dag 4: Slotsturen

Kl. 08:30 kører vi med vores bus til vinslottet Wackerbarth, hvor vi får rundvisning og smagsprøver på slottets vinproduktion. Turen fortsætter til Askepotslottet Moritzburg, hvor gruppen ved ankomst stiger om til hestevogne, og 1 times pragtfuld tur rundt om slottet og søen. Kl. 12:00 serveres der frokost i Restaurant Bärenhaus direkte ved slottet (inkluderet i prisen).  Der bliver derefter mulighed for at gå lidt rundt på egen hånd på slotsøen. Kl. 14:00 kører vi tilbage til Dresden, og resten af eftermiddagen til egen disposition. Aftensmad på hotellet kl. 18:00. Aftenen til egen disposition.

Dag 5: Hjemrejse

Efter indtagelse af morgenmad, forlader vi vores hotel og begiver os med passende pauser nordpå mod Rostock og Danmark. Vi gør indkøbsstop i Bordershop (1 time) inden vi tager med Scandliens nye færge fra Rostock Uberseehafen til Gedser, og derefter til opsamlingssted, mens vi tænker tilbage på en dejlig tur. Under sejladsen venter den store aftensbuffet inkl. drikkevarer ombord (Inkluderet i prisen).

Turen indeholder:

  • Bustransport i moderne turistbus
  • Færge Gedser – Rostock og retur inkl. morgen- og aftensbuffet med drikkevarer
  • Indkøbstop Bordershop
  • 4 x overnatning med fuld pension (Ekskl. drikkevarer) på Hotel Ibis Dresden
  • Ovenstående udflugter inkl. frokost (Ekskl. drikkevarer)
  • Dansktalende guide på alle udflugter

Pris pr. person i dobbeltværelse Kr. 4.195,00

Tillæg for enkeltværelse: Kr. 875,00

BEMÆRK: Prisen er kun gældende ved afrejse Søndag med hjemkomst Torsdag