Firmaprofil

Fladså Turist A/S har siden 1986 beskæftiget sig med professionel bustransport, og har over 30 års erfaring på området.

Firmaet råder over en bred vifte af busser, lige fra den eksklusive minibus til den store turistbus med 82 pladser og 4 stjernet udstyr.

En stor del af busserne er desuden udstyret med kørestolslift, så alle gæster har en mulighed for at deltage på turen.

20150413_110940

Dobbeltdækker – 82 pladser

Fladså Turist A/S dækker med Haslevbusserne (en del af Fladså Turist A/S fra  2011) ,Sydsjællands Turistfart Vordingborg (en del af Fladså Turist A/S fra 2013), Kværkeby Minibus Ringsted (en del af Fladså Turist A/S fra 2013) og Blueline/Herlufholms Minibus (en del af Fladså Turist A/S fra 2015) hele Sjælland, Møn og  Lolland Falster, derudover dækker vi resten af Danmark gennem et veludviklet netværk af samarbejdspartnere, sådan at Fladså Turist A/S er landsdækkende inden for professionel bustransport.

Som professionelt busselskab råder Fladså Turist A/S naturligvis over en veltrimmet vognpark, der opfylder de nyeste miljøkrav, sådan at miljøzoner ikke er en hindring for turens gennemførsel.

Fladså Turist arrangerer gerne Deres næste tur, dette gælder både selve bustransporten, men også ting som reservering af færger, hotelreservationer, bestilling af bespisning, og alt det andet som følger med i planlægningen af den perfekte bustransport.

Vi ønsker Dem velkommen hos Fladså Turist A/S

Per Andersen – Vognmand