Rügen – Stralsund (D) 5 dage – “All inklusive” 2018

hotel-zur-alte-post-stralsund
Download PDF

DAG 1 – Udrejse:

Efter endt opsamling kører vi til Gedser – Rostock færgen, hvor en dejlig morgenbuffet (inkl. drikkevarer) venter på os. Med passende pauser (Den første for kort indkøbsstop Bordershop – 30 min) kører vi mod til hotellet i Stralsund. Vi bor på Hotel ”Zur Alte Post” , hotellet er centralt beliggende og god kvalitet. Her tager rejselederen (dansktalende)imod gruppen med en velkomstdrink. Så snart deltagerne er indkvarteret serveres aftensmad (inkl. 1 x drikkevare).

DAG 2 – Udflugt:

Efter morgenmaden kører vi af den nye bro til Rügen, hvor første besøg er verdens største feriekompleks – den 4,5 km lange bygning ”Der Koloss von Rügen” i Prora, som indeholder 10.000 dobbeltværelser med en kapacitet på 20.000 overnatninger af gangen. Denne kæmpebygning, direkte til stranden, blev opført af Hitlers nazister fra 1936 til 1939 og skulle tjene som feriebolig for de tyske soldater. Ved krigsudbruddet stoppede byggeriet, og bygningen har med enkelte undtagelser stået tom siden opførelsen. I dag findes der museer og udstillinger i bygningen. Fra Prora fortsættes et kort stykke til ”Naturpark Rügen”, hvor gæsterne kan opleve Tysklands nyeste og største ”Trætopvandring” på gangsikre stier og fra en udsigtsplatform (26 mtr over jorden), findes en fantastisk udsigt over skov og hav. Samme sted findes også et 40 mtr. udflugtstårn. Efterføælgende er der frokost (inkl. 1 x drikkevarer) i Restaurant Boomhus. Turen fortsætter til ”Nationalpark-Zentrum Rügen”, hvor gæsterne kan nyde de kridthvide skrænter fra udsigtsplatformen ”Königstuhl”, inden der serveres eftermiddagskaffe m/kage. Hjemkost til hotellet kl. 18:00 hvor aftensmaden (inkl. 1 x drikkevare) venter.

DAG 3 – Udflugt:

Denne dag starter efter morgenmaden med en havnerundtur med ”Weisse flotte”, bl.a. til den nybyggede bro mellem Stralsund og Rügen. Sejlturen ender ved det berømte og tidligere skoleskib ”Gorch Fock 1”, der blev bygget i 1933. Skibet er 82 mtr . langt, 37 mtr. højt og har et sejlareal på 1.800,00 m2. Efter besøget på skoleskibet, spadserer deltagerene et kort stykke til det store akvarium ”Ozeanecentrum” , hvor alle slags fisk, blæksprutter og mange andre dyr fra de nordlige have kan opleves. Frokosten (inkl. 1 x drikkevarer) nydes i restauranten på ”Ozeanencentrum”. Resten af evtermiddagen er på egen hånd med tid til lidt ”Stadtbummel” eller afslapning på hotellet. Aftensmaden venter kl. 18:00 på hotellet (inkl. 1 x drikkevarer).

Dag 4 – Udflugt:

Efter morgenmaden kører vi til ben Putbus, der bl.a. er kendt for ”Cirkus de Putbus”, hvilket er en stor rundkørsel med huse placeret hele vejen rundt. Samme sted besøger vi ”Huset der står på hovedet”, hvilket det virkelig gør. Fra Putbus stiger gæsterne på det gamle veterantog ”Rasende Roland”, der kører gruppen til ”Jagdschloss Granitz”, hvor frokosten venter (inkl. 1 x drikkevarer). Fra Jagtslottet fortsættes til den smukke hvide by Sellin ved Østersøen. På strandpromenaden i Sellin kan deltagerene bl.a. se det smukke ”Traumschloss am meer”. Eftermiddagskaffen serveres ved den berømte ”Seliner Brücke”, som er en lang bro, der strækker sig ud i Østersøen. Hjemkomst til hotellet ca. 17:00. Aftensmad kl. 18:00 (inkl. 1 x drikkevare).

DAG 5 – Hjemrejse:

Efter morgenmadsbuffet starter hjemturen mod Danmark. Vi gør stop 1 time for grænsehandel hos Bordershop i Rostock, inden vi tager med Scandlines fra Rostock kl. 15:00. Her venter vores aftensbuffet ombord (inkl. drikkevarer), og ved ankomst til Gedser køres hurtigste vej til opsamlingsadressen.

Pris Kr. 4.725,00 pr. person
Tillæg enkeltværelse Kr. 750,00 pr. person
(Pris gældende ved min. 30 deltagere)

BEMÆRK: Ved mindre end 30 deltagere, indhent venligst tilbud

Ydelser ”all-inclusive”:
4 x overnatning med halvpension, 1 x morgenbuffet (Færge), 4 x frokost, 3 x eftermiddagskaffe, 1 stk. valgfri drikkevare til både aftensmad og frokost samt 3 x dagsudflugter med dansktalende rejseleder i.h.t. ovenstående program.

weisse_flotte_am_anleger_lightbox_2012 DCIM100MEDIADJI_0231.JPG