3 Slotte Hornsherred 2019

egholm-slot-3
Download PDF

jaegerpris-slot-1

egholm-slot-3

 

 

 

 

 

Tag med en tur til Hornsherred, og besøg Jægerspris, Selsø og Egholm Slot, alle unikke for vores tid.

Vi kører efter opsamling en pæn tur til Jægerpris Slot. Her ankommer vi kl. 10:00, og vi får derefter en spændende rundvisning på slottet med guide. Herefter serveres der en pæn frokostplatte på Cafe Danner. Kl. 13:30 sætter vi kursen sydover, vi passerer Selsø Slot (Kort foto stop)og ankommer ca. 14:30 på Egholm Slot. Her giver Ole Falck en rundvisning Danmarks største “våbenskab”, som  rummer en kæmpe samling vedrørende 2 verdenskrig både i fra kampene i Europa og modstandskampen i Danmark. Efter rundvisningen serveres kaffe/te og kage, inden vi begiver os hjemover mod opsamlingsadressen efter en hyggelig dag.

Jægerpris Slot:

Kong Frederik VII erhvervede Jægerspris Slot den 21.april 1854 på sin hustru, Louise Danners fødselsdag. Herefter blev de oldenborgske kongers gamle jagtslot til privatbolig for landets konge og siden enkesæde for grevinde Danner. Parret foretog straks en større renovering af slottet, og den mode- og stilbevidste grevinde indrettede boligen efter tidens smag. I 1866, tre år efter kongens død, åbnede grevinde Danner dele af slottet for publikum.

Børnehjemmets historie fortæller om grevinde Danners ønske om, at Jægerspris Slot og gods efter hendes død skulle være en Stiftelse til “gavn for fattige og efterladte Piger”. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var Stiftelsen en af landet største børneinstitutioner, og er også i dag hjem for mange børn. I udstillingen fortælles, hvordan børnene levede og boede på børnehjemsafdelingerne rundt om Slottet i 1920’erne, 30’erne, og 40’erne, og her vises, hvorledes dette store private børnehjem har haft betydning for børneforsorgen i Danmark.

Selsø Slot:

Selsø blev bygget i 1570’erme af adelsmanden Jakob Ulfeldt d.æ., som var en af rigets mægtigste mænd og medlem af Rigsrådet. Ulfeldt byggede tillige herregårdene Bavelse og Ulfeldtsholm (i dag Holckenhavn). I 1972 forpagtede ægteparret Bernhard Linder og Grethe Gunnar Nielsen den forfaldne hovedbygning og gik i gang med at restaurere den nænsomt med hjælp fra frivillige og i samarbejde med bl.a. Nationalmuseets bevaringsafdeling. Året efter åbnede Selsø som museum, og huset blev i 1995 overdraget til Den Plessenske Selsø Fond, hvorved museet blev en selvejende institution, der drives med midler fra billetindtægter og tilskud fra Frederikssund Kommune

Egholm Slot:

Slottet er bygget i 1842 af Wolfgang von Haffner. Egholm museum er opført i eksisterende bygninger af Ole Falck (en del af familien omkring Falck`s Redningskorps) og rummer i dag en meget imponerende samling af våben fra 1600 tallet og op til 2 Verdenskrig. OLe Falck har fået opført Danmarks (måske Europas) største våbenskab, så det er en kæmpe oplevelse at blive guidet rundt inde i den store betonkasse med meget tykke ståldøre, hvor samlingen præsenteres på bedste vis med Ole Falcks levende fortælling om samlingen.  Efter rundvisningen nydes kaffen i den nye udendørs Westernafdeling som nu er færdig.

Pris pr. person Kr. 550,00

(Pris gælder ved min. 30 deltagere, ved mindre grupper, indhent venligst tilbud).

Det indeholder turen:

  • Bustransport i behagelig turistbus
  • Entré & rundvisning med guide Jægerspris Slot
  • Frokostplatte på Cafe Dannèr
  • Fotostop Selsø Slot
  • Entré & Rundvisning på Egholm Slots museum
  • Kaffe/te og dagens kage Egholm Slot