Abtenau Østrig 7 dage
7 dages dejlig og oplevelsesrig “All-inclusive” rejse til Østrig
Vis mereBeskrivelse
Tag med på 7 dages dejlig og oplevelsesrig “All-inclusive” rejse til Østrig.
Dag 1: Udrejse
Efter endt opsamling, tager vi med færgen fra Gedser til Rostock, og undervejs nyder vi en dejlig morgenbuffet inkl. drikkevarer ombord. Sejltiden er ca. 1:45 time.
Når vi ankommer til Uberseehafen Rostock, gør vi et kort stop ved Bordershop for lidt proviantering, inden vi begiver os sydpå mod vores overnatnings hotel i Merceburg. Vi passerer Berlin, og hvis tiden tillader det, så køres en kort sight-seeing i Berlin, inden vi fortsætter mod vores hotel, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen, og har lidt tid på egen hånd, inden vi skal nyde aftensmaden på hotellet.
Dag 2. Udrejse fortsat
Efter at have indtaget en dejlig morgenbuffet, så begiver vi os med passende pauser det sidste stykke med vores hotel i Abtenau Østrig.
Vi passerer Ingolstadt og München, inden vi sidst på eftermiddagen ankommer til vores hotel, hvor vores guide modtager os. Efter endt indkvartering spises der aftensmad på hotellet (inkl. 1 x drikkevarer).
Dag 3: Hallstatt
Efter morgenmad er første besøg de verdensberømte saltminer “Salzwelten” i Hallstadtt. Her kører gruppen med bjergbanen til og fra det imponerende bjergværk. Frokost inkl. 1 x drikkevarer, serveres her i restaurant “Rudolfsturm”.
Efter frokosten bliver der tid til at nyde den fantastiske udsigt fra “Skywalk Welterblick”. Efter denne oplevelse, fortsættes til Hallstadtt centrum, hvor der serveres eftermiddagskaffe inkl. kage, inden der er tid til “fri-leg” / shopping i byen.
Vel tilbage på hotellet, serveres aftensmad (inkl. 1 x drikkevarer). Aftenen er til fri disposition.
Dag 4: Salzburg
Efter morgenmaden køres til Salzburg og ved “Schloss Mirabell” stiger gruppen over i en original London Dobbeltdækker bus, der giver deltagerne en byrundtur i Salzburg. Byrundturen ender ved den berømte “Festung Hohen Salzburg” hvor gruppen køres op- og ned fra fæstningen i elevator.
Middagmad serveres (inkl. 1 x drikkevarer) i “Panoramarestaurant”. Gruppen tager nu “Festungsbanen”direkte til centrum af Altstadt i Salzburg, hvor der bliver tid på egen hånd, inden turen fortsætter til Scholls Hellbrunn”, hvor gæsterne kan overvære et “Wasserspiele”. Eftermiddagskaffen serveres i Schloss Heillbrunn.
Ved hjemkomst er der aftensmad (inkl. 1 x drikkevarer) på hotellet, og aftenen til fri disposition.
Dag 5: “Ørnereden”
Efter morgenmad køres til parkeringspladsen for enden af bjerget der huser “Ørnereden”, Hitlers sommerresidens. Vi bliver kørt i specielle busser op til elevatoren, der bringer gæsterne op til “Kehlsteinhaus” (Kendt som ørnereden eller Eagels Nest). Her er der tid til at se den spændende udstilling samt nyde den flotte udsigt. Her i “Ørnereden” serveres også frokosten (inkl. 1 x drikkevarer). Herefter er det med elevator ned til specialbusserne, som kører os det sidste stykke til vores egen bus ved foden af bjerget.
Nu starter så en smuk sejltur på Königssee. Skibet lægger til ved “St. Bartholomâ”, hvor eftermiddagskaffen serveres inden vi fortsætter sejlturen på den smukke sø. Efter hjemkomst til hotellet, er der aftensmad (inkl. 1 x drikkevarer). Aftenen er til egen disposition.
Dag 6 Hjemrejse
Efter at have indtaget dejlig morgenmad, forlader vi hotellet og begiver os mod Danmark. Vi kører med passende pauser mod Kirchheim, hvor vi skal overnatte på Hotel Seeblink.
Vi kører via München og Nurnberg, og lander ved hotellet sidst på eftermiddagen.
Efter ankomst servers aftensmad på hotellet. Aftenen er til egen disposition.
Dag 7 Hjemrejse fortsat
Efter morgenmaden begiver vi os igen med passende pauser nordpå fra Kirchheim, via Kassel, Göttingen og Hamborg. Inden vi ankommer til færgen, vil der være mulighed for grænsehandel hos Fleggaard i Burg.
På færgen får vi det sidste måltid i restauranten (inkl. drikkevarer) og siger pænt tak for denne gang, ved ankomst til Rødby, tager vi det sidste stræk til opsamlings adressen efter nogle dejlige og oplevelsesrige dage.
Tillæg Enkeltværelse Kr. 695,00
(Prisen er baseret på min. 30 deltagere).
Prisen inkluderer:
- Bustransport i moderne turistbus
- Færgebillet GE-RO og PU-RØ med Scandlines
- Dansktalende rejseleder under opholdet i Østrig
- 2 x overnatning på pænt hotel på ud- og hjemrejse
- 4 x overnatning på pænt hotel i Abtenau Østrig
- 7 x morgenmad (1 x på færgen).
- 7 x aftensmad (1 x på færgen inkl. drikkevarer)
- 3 x udflugt inkl. frokost og eftermiddagskaffe samt de i programmet nævnte entrèer.
Prisen inkluderer IKKE:
- Frokost på ud- og hjemrejsedage (Dag 1 – 2 – 6 og 7)
- Drikkevarer som ikke er tydeligt nævnt i programmet.
- Entrè som ikke tydeligt er nævnt i programmet.
Yderligere information
Geografi | |
---|---|
Type | |
Varighed |