Fængslet Horsens

Fængslet Horsens

Europas største fængselsmuseum

Vis mere

Beskrivelse

Kom med i Fængslet og oplev “eneværelser” på en helt anden måde, samt nogle af de personer som Fængslet ikke kunne holde inde for murerne.

Efter endt opsamling begiver vi os med passende pauser via Storebæltsbroen og Fyn til Fængslet i Horsens, med ankomst kl. 11:00. Efter ankomst vil der være en rundvisning med professionel guide (varighed ca. 75 min.), hvor vi får fortalt den spændende historie om et af Danmarks Statsfængsler, og de skæbner der har været her. Derefter vil der være frokost i Spisehuset 8F, hvor vi skal nyde en god gang varm mad (Drikkevarer for egen regning). Herefter er der tid på egen hånd i det spændende museum inden vi kl. 15:00 begiver os retur mod Sjælland. På hjemturen gør vi holdt et lidt utraditionelt sted, nemlig på p-pladsen lige ved siden af / under Den Ny Lillebæltbro. Dette er ikke et sted man kommer hver dag, og netop derfor har vi valgt denne lidt hemmelige plet af Danmark for vores kaffestop ved bussen. Herefter kører vi tilbage på motorvejen, via Den ny Lillebæltsbro, Fyn og Storebæltsbroen tilbage til opsamlingsted(er).

Fængslet:

Fængslet er Europas største fængselsmuseum, mærk den specielle stemning krybe helt ind under huden når I besøger dette spændende museum. Mød fanger og vogtere, når de som skygger går forbi på gangen. Du kan se og høre dem på skærme, hvor de fortæller om alt fra familieforhold til problemer med narko.

Den spektakulære afslutning på besøget kommer, når du går gennem Lorentzens tunnel: En rekonstruktion af den 18 meter lange flugttunnel Carl August Lorentzen gravede under fængselsgården i 1949. Carl August Lorentzen var vanekriminel og havde en forkærlighed for at bryde ind hos velhavende og stjæle dyre værdigenstande, men han begav sig også af med pengeskabstyverier.

 

Pris gældende ved min. 30 personer ved opsamling på Sjælland, Lolland-Falster og Møn

Yderligere information

Geografi

Type

,

Varighed