Harzen – 4 dage – “All-inclusive”

Harzen – 4 dage – “All-inclusive”

Oplev det allerbedste fra Harzen sammen med Fladså Turist

Vis mere
Kategori:

Beskrivelse

Allerbedste fra Harzen 4 dage (Ha-1)

DAG 1 – Udrejse:

Efter endt opsamling, kører vi direkte til Rødby, hvor Scandlines færge venter på at sejle os til Puttgarden. Ombord skal vi nyde den dejlige morgenbuffet (inkl. drikkevarer) ved reserverede pladser. Ved ankomst til Puttgaden køres mod Goslar i Harzen med passende pauser undervejs og vi ankommer til vores hotel sidst på dagen. Efter ankomst hvor vores dansktalende rejseleder tager imod, venter aftensmad (inkl. 1 x drikkevarer). Grupperne bor i Braunlage på enten Hotel Achtermann eller på Hotel  Zur Erholung der begge ligger få min. fra centrum og kurparken.

DAG 2 – Bjergturen : 

Efter morgenmaden er første besøg den nærliggende kräuterlikør fabrik “Schierker Feuerstein”. I besøget indgår smagsprøver og en gave. Deltagerne har selvfølgelig mulighed for at købe snaps, kräuterlikør m.m. til gunstige priser.  Turen fortsætter et kort stykke til stationen “Drei Anne Hohne” hvor veterantoget tager gruppen til toppen af Harzens højeste bjerg “Brocken”. Frokosten serveres på Hotel Brocken.  Nedturen foregår igen med veterantoget og ved ankomst til stationen, serveres eftermiddagskaffen på Hotel Kräuterhof.  inden turen går tilbage til hotellet hvor aftensmaden venter efter kl. 18:00(inkl. 1 x drikkevarer).

Dag 3 – Goslar : 

Efter morgenmaden går turen mod Bad Harzburg, hvor første besøg er i “Baumwipfelfad” (Trætopvandring). Herfra fortsættes til Goslar, hvor gruppen får en seightseeing tur i byen med “Bytoget” som stopper på markedspladsen kl. 12:00 så man kan opleve klokkespillet. Efterfølgende serveres frokost i Restaurant Butterhanne. Efter frokost bliver der tid på egen hånd i Goslar. Eftermiddagskaffen serveres i “Könichreich Romkerhall” som er verdens mindste kongerige. Hver gæst får udleveret et “visum” som minde. Herefter køres gruppen retur til hotellet, hvor der serveres aftensmad.

Dag 4 – Hekseturen

Efter morgenmaden er første besøg den store dæmning “Rappbode Talspperre”. Her er der mulighed for at gå en tur på hængebroen. Turen fortsætter til byen Thale, hvor deltagerne tager svævebanen op til “Hexentanzplatz”. Her serveres frokost i restaurant Hexentanzplatz. Efter frokosten kører gruppen til westernbyen “Pullmann City Harz” hvor der serveres eftermiddagskaffe, inden der overværes et “Buffalo Bill Wild West Show”, herefter køres retur til hotellet for aftensmad.

Dag 5 – Hjemrejse

Efter at have nydt morgenmaden, læsser vi bussen, og kl. 10:00 begiver vi os mod Danmark efter en masse oplevelser. Vi kører med passende pauser til Burg Auf Fehmern hvor vi ca. kl. 16:00 holder 1 times indkøbsstop hos Fleggaard. Derefter tager vi med færgen fra Puttgarden mod Rødby. Ombord er der naturligvis reserveret bord til Jer, og den store aftensbuffet venter på Jeres besøg (inkl. drikkevarer). Først på aftenen er vi atter hjemme på opsamlings adressen.

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse. (Ved min. 30 deltagere)
Tillæg enkeltværelse: Kr. 350,00

BEMÆRK: Ved mindre end 30 deltagere, spørg venligst for pris.

Yderligere information

Geografi

Type

, , , ,

Varighed