Samsø – “Smagen af Samsø”
“Smagen af Samsø”
Vis mereBeskrivelse
Efter endt opsamling køres til Kalundborg hvor vi skal med færgen til Ballen på Samsø. På Samsø mødes vi af vores guide, som skal følge os hele dagen på øen.
Formiddagen starter på sydøen – den største del af Samsøs areal. Her venter der os en spændende fortælling om mange af øens 22 små byer, der hver især har en helt unik historie at fortælle. Bl.a. landarbejderbyen Ørby og hovedbyen Tranebjerg med det smukke nyrestaurerede hus Anton Rosen Huset. Vi passerer de gamle middelalderkirker, øens eneste fyrtårn Vesborg og godset Brattingsborg. De små gamle husmandssteder kan fortælle om om tidligere tiders landbrug på Samsø – og samtidig en nutidig fortælling om, hvordan små lokale virksomheder efterhånden skyder op i de gamle bygninger. Vi gør hold i en af dem – Samsø Gårdbutik. Svanegården er oprindelig en gammel firlænget Samsø-gård, men er i dag indrettet som en stor gårdbutik. Virksomheden har sine rødder i det midtjyske, hvor der fra eget væveri produceres uldvarer. Ud over uldvarer og beklædning, præsenterer butikken også en række af lokale produkter, som vi helt sikkert får en smagsprøve på.
Der venter os senere en dejlig frokost på en lokal restaurant.
Turen går om eftermiddagen til nordøen. Her venter der os en helt usædvanlig naturoplevelse. Både i området omkring Stavns Fjord med den hyggelige havneby Langøre og senere i det bakkede morænelandskab på Samsøs nordspids. Der bliver tid til et besøg i den idylliske by Nordby, hvor der kan opleves gadekær, klokketårn og bindingsværkshuse. Her kan man besøge den gamle butik “Smagen af Øen”, som byder os på flere årstidsbestemte smagsprøver på nogle af de mangle lokalt producerede varer, der er repræsenteret i butikken.
Turen afsluttes i Ballen Færgehavn, hvor guiden efter en dejlig dag på Samsø, tager afsked på gruppen. Vi tager færgen tilbage til Kalundborg og kører retur til opsamlingssteder.
Prisen indeholder:
- Bustransport i moderne turistbus
- Færge Kalundborg – Samsø tur/retur
- Kaffe i bussen under hele turen
- Frokost og diverse smagsprøver (Drikkevarer til frokost for egen regning)
Mulighed for tilvalg:
- Morgenmad på færgen
- Kaffe og lagkage om eftermiddagen
Pris gældende ved min. 30 personer ved opsamling på Sjælland, Lolland-Falster og Møn
Yderligere information
Geografi | |
---|---|
Type | |
Varighed |