Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Opleve kollektiv trafik i form af sporvogne som de kørte i København, Odense og Aarhus
Vis mereBeskrivelse
På Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kan du opleve kollektiv trafik i form af sporvogne som de kørte i København, Odense og Aarhus i slutningen af 1800-tallet og i store dele af 1900-tallet. Museet har også sporvogne fra en række andre byer i Europa og sågar fra Melbourne i Australien.
Efter opsamling kører vi mod det naturskønne område omkring Jystrup, og kører på vejen til Skjoldenæsholm forbi blandt andet Haraldsted sø og Skjoldenæsholm Gods (enten på vej til eller fra).
Danmarks længste museum
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, har kørende sporvogne fra hver af de danske sporvejsbyer, samt fra flere udenlandske byer. Både i København, Odense og Århus var det en hver pige og drengs drøm at blive vognstyrer eller sporvognskonduktør på en sporvogn, når de blev “store”.
Genoplev din barndom, hvor din mor havde dig i hånden mens I ventede på en sporvogn, som skulle køre jer ind til byen. Eller oplev, hvordan dine bedsteforældre tog sporvognen for at komme på arbejde eller nyde en søndag ved skov og strand. Når du besøger Sporvejsmuseet bliver du modtaget af en sporvognskonduktør, som sælger billetterne til museet. Dem har vi dog sørget for på forhånd. I remiserne ved forpladsen er der udstillet sporvogne og busser, som du har mulighed for at komme ind i. Desuden er der skiftende udstillinger omkring sporvejs- og busdriften i Danmark. I kiosken, som er placeret i den ene remise, har du mulighed for at købe sporvejslekture, billeder, souvenirs, is, sodavand og meget mere. Ved remiserne holder sporvogne, som vil køre dig ud på den 1,8 km lange strækning.
Undervejs på den 1,8 km lange strækning er der 5 stoppesteder. Stoppestederne er anlagt med samme afstand, som var almindeligt på de københavnske sporvejslinjer. Stoppestederne har hver især noget at fortælle – spørg konduktøren undervejs, han eller hun vil med glæde fortælle dig, hvad du vil vide. På endestationen, Eilers Eg, er der picnicplads og cafevognen er opstillet, således at du kan købe en forfriskning.
Skjoldenæsholm er vært ved 3 stk. uspecificerede smørrebrød (drikkevarer på egen regning).
Prisen inkluderer:
- Bustransport i moderne turistbus
- Frokost inkl. 1 x drikkevarer
- Kaffe i bussen
- Opsamling hos kunde
Arrangementet kan tilpasses jeres egne ønsker, såfremt I har helt specifikke ønsker, eksempelvis. Ring gerne til os, så vi sammen kan lave et arrangement efter jeres ønsker.
Yderligere information
Geografi | |
---|---|
Type | |
Varighed |