Stjernetur 2018

Hockenheim Ring
Download PDF
Hotel Arcardia Heidelberg
Hotel Arcardia Heidelberg

Hockenheim Ring

 

 

 

 

 

Er du til Mercedes Benz biler, så er her turen for dig.

Rejseprogram

Torsdag 15-03-2018

Vi starter fra Ingerslevgade København sent Torsdag aften, og efter opsamling Ølby, Stensved (Afk. 41) og Lysemose (Maribo) så ankommer vi til Rødby Færge. Efter overfarten fortsættes med passende pauser ned gennem Tyskland. Der gøres holdt for morgenmad ved 7-8 tiden.

Fredag 16-03-2018

Vi ankommer ca. 10:45 til Hockenheim Ring, hvor vi starter med at se lidt af museet, kl. 11:30 er der guidet rundvisning på banen (Tysksproget), vi ser VIP tribunen, Mercedes tribunen, PIT-området, og hvis der ikke er optaget, så kører vi også en rundtur på selve motorsportsbanen sammen med vores guide. Derefter er der ”fri leg” på museet. Kl. 16:30 sætter vi kursen mod vores hotel Arcardia Hotel Heidelberg, Carl Benz Strasse (Ca. 25 min. kørsel). 17:00 indkvartering og derefter indtager vi aftensmaden i hotellets restaurant. Aftenen til egen disposition.

Lørdag 17-03-2018

Efter morgenmaden tager vi kl. 08:30 afsted mod Mercedes hovedstaden Stuttgart, hvor vi skal tilbringe dagen på, det store Mercedes Benz Museum. Her vil I bl.a. kunne nyde 50 års udstillingen for AMG, Formel 1 bilen fra 2016, Museumsshoppen, og meget mere, en hel dag i vores ynglings bilmærkes tegn.16:30 returnerer vi mod hotellet, hvor aftensmaden venter. Aftenen til fri disposition (Gode muligheder for øl/vin, mm. inden for 10/15 min radius fra hotellet.).

Søndag 18-03-2018

Tidlig morgenmad (Fra 07:00) på hotellet, hvorefter vi kl. 08:00 forlader hotellet med kurs mod Danmark, naturligvis med passende pauser. Ca. 17:00 ankommer vi til Fleggaard i Burg, hvor vi holder 1 times indkøbsstop, inden vi skal med færgen fra Puttgarden (18:15) til Rødby. Ombord venter den store aftensbuffet inkl. fri drikkevarer i Buffet restauranten, og her har vi mulighed for at sige pænt tak for denne gang, og forhåbentlig på gensyn til endnu en spændende tur. Efter ankomst Rødby, afsætning på opsamlingsadresser.

Pris pr. person Kr. 2.450,00 i delt dobbeltværelse.

 

Prisen indeholder:

  • Bustransport i moderne turistbus, naturligvis Mercedes
  • Friske chauffører (Turen køres med 2 chauffører grundet sikkerhed ved natkørsel)
  • Kaffe/Te i bussen under hele turen (Andre drikkevarer kan købes)
  • Færge Tur/Retur Rødby – Puttgarden
  • Hotel Arcadia Heidelberg – 2 x overnatning inkl. Morgen- / aftensmad  (startende med aftensmad på ankomstdag, og afsluttende med morgenmad på afrejsedag.
  • Hockenheim Ring – Rundvisning med guide samt entrè museum
  • Mercedes Museum Stuttgart – Entrè
  • Indkøbsstop Fleggaard Burg
  • Stor aftenbuffet inkl. drikkevarer på Scandlines færge under hjemrejse.

For egen regning:

  • Alt forplejning som IKKE er nævnt i ovenstående
  • Alle drikkevarer, undtagen til aftenbuffet på hjemrejse (Scandlines)

HUSK:

  • Gyldigt DK pas, der kan foretages paskontrol ved indrejse til Tyskland, og med garanti ved indrejse til Danmark.
  • Euro til egne indkøb, bl.a. morgenmad på udrejse.
  • Det er IKKE tilladt at nyde drikkevarer købt uden pant i Tyskland, før man forlader landet (Står på export erklæring).
  • Et tæppe og evt. en pude til udrejsen (Natkørsel).

Tilmelding: TRYK HER